MariagerSpejderne er en spejdergruppe, som er åben for både drenge og piger. Vi er desuden en af de få grupper i landet, som har både landspejdere og søspejdere, hvilket vi er meget glade for. Vi holder til i og omkring Spejderhytten ved Munkholmanlægget.
Vi holder spejdermøder en gang om ugen (se de enkelte dage under aldersgruppen), og som hovedregel så holder vi ferie/helligdagsfri sammen med skolen. Det koster 650 kr at være spejder i Mariager. MariagerSpejderne tjener desuden penge ved bl.a. at afholde et stort loppemarked, holder Sct. Hans i byen osv.
Vi har altid lyst til at have flere med i fællesskabet, så hvis du har interesse i at være spejder, leder eller måske sidde i bestyrelsen, så skal du være meget velkommen til at henvende dig til en af de mange personer du kan finde her på hjemmesiden, og høre mere.